SKOTLAND RUNDT – NORTH COAST 500
UDSOLGT – 18 – 26 JUNI 2022, 8 dage
Beskrivelse af turen
North Coast 500 byder på nogle af de smukkest og bedste motorcykelveje i verden, den bliver også kaldt Skotlands svar på Route 66. Skotland har den flotteste og vildeste natur, og vi kører udelukkende på mindre og mellemstore veje, hvor køreglæden er i fokus!
Vi kører turen mod uret, dvs langs østkysten fra Inverness op til John O’Groats, det nordligste punkt. Derefter langs nordkysten og ned langs vestkysten til Oban..
Inkluderet i turen
- 6 overnatninger på gasthaus/pub med morgenmad i delt dobbeltværelse
- DFDS Amsterdam- Newcastle - Amsterdam med udvendig 4-køjes kahyt, 2 nætter
- Dansk turleder på motorcykel
Pris pr. person
UDSOLGT / Kr. 8.950,-
Turens forløb
- Lørdag
Start ved middagstid fra Røde Kro med kørsel til Loxstedt, hvor vi overnatter på et hyggeligt Gasthaus/Hotel, ca. 320 km hvoraf størstedelen er på landevej.
- Søndag
Loxstedt til Amsterdam, hvor færgen til Newcastle sejler kl. 17.30. Ca 450 km
- Mandag
Vi ankommer til Newcastle kl 09.15. Newcastle til Ardesier ved Inverness, ca. 475 km ad hyggelige engelske landeveje, hvor vi vænner os til at køre i den ”forkerte” side af vejen. Vi overnatter i et hyggeligt hotel/pub, morgenmad inkluderet.
- Tirsdag
Inverness til Borgie. Nu begynder North Coast 500, Skotland rundt. Vi kører ad mindre veje langs østkysten op til John O’Groats og videre til Borgie. Overnatning med morgenmad på et lille hotel nær kysten. Ca. 290 km
- Onsdag
Borgie til Poolewe. Andet ben af NC500, hvor vi følger nordkysten så langt vi kan, hvorefter vi drejer sydpå ned langs vestkysten. Selvklart kun på mindre veje. Overnatning med morgenmad på mindre hotel direkte ud til kysten. Ca 280 km
- torsdag
Poolewe til Oban. Tredje og sidste ben af NC500, ned langs vestkysten på mindre veje og med nogle af de flottest udsigter! Overnatning med morgenmad på en lille ”Inn”. Ca 300 km
- Fredag
Oban til Newcastle. Vi vælger de gode veje gennem nogle nationalparker på vejen mod færgen. Færgen til Amsterdam sejler kl. 17.00. Ca 400 km
- Lørdag
Amsterdam til Loxstedt, hvor vi overnatter på et hyggeligt gasthaus, morgenmad inkluderet. Ca 450 km
- Søndag
Loxsted til Rødekro. Vi kører hovedsageligt på landeveje. Ca 400 km
.